søndag den 3. maj 2009

Træklatring

Også herhjemme i Danmark oplever jeg en masse spændende ting. I den forgangne weekend har jeg fået plejet mit friluftsliv i allerhøjeste grad. Jeg har netop gennemført 1. ud af 3 dele af et træklatreinstruktør-kursus, og det var sjovt.


Oplevelsen af at sidde i toppen af et træ, og frigøre sig for al jordbunden sikring, og siden abseile ned i et lige det tempo man ønsker, er fuldstændig forrygende. Forarbejdet med at klatre op og sætte mellemsikringer undervejs, dem der gør at man ikke falder i jorden, men bliver hængende i reb og sele, er både fysisk såvel psykisk krævende. Koncentration og adrenalin er på et totalt maks, når man hænger i en tynd gren, og er i tvivl om hvad man nu skal.

Tak til mine klatrebuddies, og selvfølgelig til instruktørerne, for en super fed oplevelse.
I øvrigt også tak til Pederstrup Efterskole som lagde nogle fantastiske rammer om kurset.


Desværre havde jeg ikke mit eget kamera med, men flere andre tog billeder på kurset, og jeg håber at kunne præsentere nogle af disse snart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar