Træklatring

Også herhjemme i Danmark oplever jeg en masse spændende ting. I den forgangne weekend har jeg fået plejet mit friluftsliv i allerhøjeste grad. Jeg har netop gennemført 1. ud af 3 dele af et træklatreinstruktør-kursus, og det var sjovt.

Oplevelsen af at sidde i toppen af et træ, og frigøre sig for al jordbunden sikring, og siden abseile ned i et lige det tempo man ønsker, er fuldstændig forrygende. Forarbejdet med at klatre op og sætte mellemsikringer undervejs, dem der gør at man ikke falder i jorden, men bliver hængende i reb og sele, er både fysisk såvel psykisk krævende. Koncentration og adrenalin er på et totalt maks, når man hænger i en tynd gren, og er i tvivl om hvad man nu skal.

Tak til mine klatrebuddies, og selvfølgelig til instruktørerne, for en super fed oplevelse.

I øvrigt også tak til Pederstrup Efterskole som lagde nogle fantastiske rammer om kurset.

Desværre havde jeg ikke mit eget kamera med, men flere andre tog billeder på kurset, og jeg håber at kunne præsentere nogle af disse snart.

Istanbul

Så har Laura & jeg netop været afsted til Istanbul. At gå rundt i et kæmpe stort pizzaria, som en gang i mellem spiller Mads Langer-jamre-musik ud af nogle gigantiske højttalere, må siges at være en spændende oplevelse. Og det er selvfølgelig bare pjat, for Istanbul er en gigantisk og enormt spændende by. På de bare 4 dage Laura og jeg havde der, nåede vi at opleve lidt af hvert. 

Vi så et væld af spændende bygninger og historiske steder, heriblandt Top Kapi, dermed ved vi hvorfor et hav af tyrkiske restauranter hedder dette, og Den Blå Moské, som slet ikke var så blå som jeg troede. Vi besøgte desuden en 1700 gammel cisterne. Men, noget af det mest spændende må siges at være bazarerne. Både Grand Bazaar og Den Ægyptiske Bazar, er enormt spændende at gå rundt i. Vel vidende at det meste den dag i dag er der for turisternes skyld, hersker der alligevel en helt særlig stemning. En stemning hvor man virkelig føler at man er langt væk hjemmefra. Der er et hav af flotte tørklæder, krydderier og andet stads. 

Men ét er bazarerne, ét andet er det system de

r hersker i placeringen af butikker i byen. Hvorvidt det på en eller anden vis er styret af nogle fandt vi ikke ud af, men det er morsomt, at f.eks. alle autoreservedelsforhandlere er samlet i samme gade/område, alle bæltespændebutikkerne, og ja, der var faktisk enormt mange bæltespændebutikker, de var ligeledes samlet i en bestemt gade og så fremdeles...

Jep, der var også en køkkengade, og i den var der træskeer.... Mange træskeer. Det var fantastisk at vandre rundt og kigge, prutte om prisen. og sikkert også blive snøret som turist, men hvad gør det, når det handler om ører! Jeg var fuldstændig tryllebundet af alle skeerne, og fik da også drevet Laura lidt til vanvid med dem, men skønt var det, og jeg tror da også at hun er glad for om ikke alle, så i hvert fald nogle af de 24 skeer jeg slæbte med hjem.

Nå, men mad fik vi jo også. Jeg vil skåne jer for en lang opremsning af alt hvad vi fik, men blot fremhæve den bedste og den værste kulinariske oplevelse i Istanbul. Men inden det, vil jeg bare lige kommentere på det store køkken, men ikke nødvendigvis særligt spændende tyrkiske køkken. Da vi ikke var i Tyrkiet så længe er det svært at sige noget egentligt om deres køkken, men ét er helt sikkert. De er vilde med kebab. Faktisk er der kebab over alt, eller i hvert fald muligheden for at købe kebab over alt. Vi nåede da i hvert flad at få rigeligt med kebab på blot fire dage. De har selvfølgelig også andre ting, og den mest spændende vi stødte på, var muslinger fyldt med ris.

Vi havde et stykke tid gået rundt og luret på de pe

rsoner der stod med deres muslinger direkte i den bagende sol. Vi kom dog frem til, at hvis tyrkerne ikke døde af det, så gjorde vi nok heller ikke. Og vi er da ikke gået til endnu. Disse muslinger viste sig dog at skulle blive en gåde for os, for når man køber dem er de helt lukkede. Man vælger dem man vil have, hvorefter sælgeren brækker den op for en. Her indtræder mystikken, for når han åbner dem, er der allerede ris inden i dem. Altså må de på en eller anden måde have fået dem åbnet da de stadig var i live, og her er der en teori om at de skulle åbne sig når de bliver lagt i saltvand. En anden tanke kunne være den, at de fodrer dem med ris, og at muslingen ikke kan omsætte disse....argh pjat! Ikke desto mindre smagte de enormt godt, inden man spiste dem, fik de også lige et ordentligt squis frisk citronsaft. Lækkert!!!

Den uden tvivl værste ting vi fik var en drik/snack. Den bestod af et engangsglas fyldt med salte syltede agurker og sauerkraut, overhældt med eddike og vand. Føj, hvor det smagte. Jeg ved det ikke er pænt at sige om mad, men det kune vi godt nok ikke lide. Til vores store forundring så det dog ud til at tyrkerne er vilde med det. I den tid vi sad og prøvede at finde en eller anden form for kvalitet ved dette totale kulinariske fejltrin, var der adskillige tyrker der lystigt slubrede drikken i sig.  

Nå, jeg vil kæmpe videre for at løse mus

linge-mysteriet, og så er det i øvrigt overhovedet ikke sidste gang at vi er i et muslimsk land. Det var en fantastisk oplevelse, som helt klart kan anbefales.